VISION

Med et dybfølt ønske om en mere bæredygtig, gennemsigtig og ærlig sæbeproduktion, blev ØBO.SÆBE grundlagt i 2022 på Møn. 

Vores mål er at levere aromaterapeutiske og sensoriske oplevelser, der opstår ved brug af vores naturlige sæber udviklet med øje for et minimalt miljø- og klimamæssigt aftryk. Vores produkter er bl.a. palmeolie- og plastikfrie og vi arbejder med at minimere brugen af emballage eksempelvis via genanvendelig indpakning af vores sæber i GOTS-certificerede bomuldsposer.

Ambitionen er, at ØBO.SÆBE skal være det ultimative luksusprodukt på sæbemarkedet der aldrig går på kompromis med kvaliteten ved at anvende billige duftolier og kemiske pigmenter. Vores samlede kollektion af produkter er derfor også fremstillet udelukkende med naturlige, botaniske farver og rene æteriske olier.

Takket være den rene økologiske rapsolie samt shea- og kakaosmør, skabes lækre, cremede bobler der ikke kun renser, men også fugter og nærer huden.Vi stræber efter at bruge lokale råvarer. Rapsolien samt de håndplukkede økologiske brændenælder stammer bl.a. fra Nordfalster og bivoksen i vores læbepomade fra Møn.

Vores sortiment er i 2023 udvidet med flere produkter heriblandt en kollektion af shampoo-bars samt en nærende conditioner-bar, som stadig bygger på den oprindelige idé om kvalitetsfulde økologiske olier, plantefarver og rene naturlige ingredienser.

Produkterne håndlaves i små partier på vores lille værksted på Bogø.

De bedste hilsner

Emilia // ØBO.SÆBE